Kiste, urne og ligtøj

Valg af kiste og urne

Hos Bedemanden Børkop og omegn har vi et bredt udvalg af kister og urner. Ud fra en række fotografier tages der stilling til hvilken kiste og eventuelt urne der ønskes.

Vores kister leveres fra firmaet TommerupHeilskov kistefabrik, Glamsbjerg. Vi tilbyder kister i mahogni, natur træ, eg, kirsebær, birk eller hvid. Derudover findes der forskellige dekorationer på kisterne.

Bedemanden Børkop og omegn har valgt TommerupHeilskov kistefabrik som leverandør da de udover at fremstille kister i høj kvalitet, også gør en hel del ud af at fremstille kister med mening. Under mottoet ”Hvad vi låner af naturen, giver vi tilbage til naturen” sørger TommerupHeilskov kistefabrik nemlig for at plante et træ for hver kiste, virksomheden leverer. Det skyldes dels, at balancen herved bliver opretholdt – kister produceres af træ, og der bliver plantet et træ for hver kiste – dels at træet, der symboliserer liv og frugtbarhed, er en smuk og naturlig måde at mindes afdøde.

På nuværende tidspunkt har TommerupHeilskov kistefabrik plantet mere end 25.000 træer svarende til seks hektar skov. Træerne bliver plantet i folkeskove rundt om i Danmark – der ligger folkeskove både på Fyn, Sjælland og i Jylland – og disse er udlagt til fredskov, så skovene også er fredet til øvrige generationer.

Hvis afdøde skal bisættes har vi også et større udvalg af let forgængelige urner, som er lavet af plantefibre. Der findes urner i flere forskellige farver og nogle med mønstre af blomster. Vi kan også skaffe urner af metal, keramik, terrakotta og stentøj men på mange kirkegårde koster det ekstra at bruge ikke-forgængelige urner.

Hvilket tøj skal afdøde have på?

Vi har også mulighed for at levere ligtøj samt ligsengetøj. Vi oplever dog, at de pårørende efterhånden beder om at afdødes eget tøj og sengetøj benyttes, da det er mere personligt. 

Vi står selvfølgelig klar til at vejlede dig, så du træffer det rigtige valg – kontakt os gerne på telefon 75 82 07 25.

Vi hjælper med at træffe valget

Da du som pårørende skal træffe flere valg, står vi klar til at hjælpe dig. Det er vigtigt for os, at du træffer det rigtige valg. Hvis du har brug for et ekstra besøg, tager vi gerne forbi, hvis du bor i områderne omkring Vejle, Børkop, Give, Fredericia, Horsens, Hedensted, Tørring, Egtved og Bredsten.

Se endvidere fanebladene mærket kister og urner.