Prisoverslag

Om en begravelse eller en bisættelse er dyr eller ej, afhænger i høj grad af, hvilke valg du træffer undervejs. Den samlede pris er delt op i to – én del til bedemanden og én del til de øvrige udgifter, som der kan skrues op og ned for efter behov. De øvrige udgifter består bl.a. af blomster (pynt i kirke/kapel og på kisten), dødsannonce/takkeannonce, gravsten, mindesamvær mv. Hos Bedemanden Børkop og omegn kan vi bestille alle disse ting til dig, eller du kan gøre det selv – det er helt op til dig, og hvad du foretrækker.

I løbet af vores indledende samtale sørger vi for at notere dine valg, så vi ved samtalens afslutning kan præsentere dig for et prisoverslag. Hvis du ønsker det, kan vi lave udlæg for udgifterne til alt det ’øvrige’ nævnt ovenfor – på den måde slipper du for at skulle håndtere et væld af regninger, og når højtideligheden er slut, sender vi dig én samlet regning med en oversigt over, hvad hver enkelt ting har kostet. Og som en særlig service til dig/ jer behøver vi ikke få vores betaling, førend der foreligger et overblik over, hvordan skifteretten vil behandle boet.

Prisoverslag